6 trin du skal igennem, for at opnå fradrag
|
1. Sikrer dig at du er berettiget til fradraget
Du skal have et CPR-nummer, være almindeligt skattepligtig i Danmark og være fyldt 18 år inden udgangen af indkomståret.
Du kan benytte fradraget i forbindelse med en helårsbolig, hvor du har folkeregisteradresse, samt på eventuelle sommerhuse og fritidshuse.
Som leverandør skal du have et CVR-nummer og være momsregistret eller CPR-nummer, hvis der er tale om serviceydelser.
Fradraget er 15.000 kr. pr. person over 18 år i husstanden. Hvis man er 2 samboende/ægtefæller og 1 søn over 18 år, kan man altså udnytte et fradrag på 45.000 kr. (3 x 15.000 kr.).
Hjemmeboende børn eller andre, der ikke er ægtefæller, selv betale for det arbejde, de får fradrag for.
NB: Du kan maksimalt få 30.000 kr. pr. husstand + 15.000 kr. for antallet af hjemmeboende børn over 18 år.
Du får altså ikke støtte for ekstra voksne der bor, eller har folkeregisteradresse i din husstand, men de kan selv få et fradrag for arbejde, som ligger inden for deres råderet, og som de selv betaler for.
2. Bestil et stykke arbejde med fradrag
Du kan få fradrag for en lang række ydelser både inden for servicefaget og håndværkerfaget.
Se den komplette liste her
Hvis dine spørgsmål ikke er blevet besvaret, kan du kigge i vores spørgsmål og svar, hvor du kan finde svar på de fleste spørgsmål om fradraget.
3. Få dokumentation for arbejdet
Det er vigtigt at du husker at få dokumenteret det arbejde, som udføres. Hvis det er en virksomhed som udfører arbejdet, skal du sørge for at få en faktura.
Se krav til fakturaen her.
Hvis der er tale om serviceydelser, som rengøring, havearbejde og børnepasning, kan man benytte sig af en seviceerklæring.
Se krav til seviceerklæringen her.
Dokumentation skal ikke sendes til SKAT, men at SKAT kan bede om at se den, i op til tre år efter udgangen af indkomståret.
4. Betal for arbejdet med elektronisk betalingsform
Betalingen til leverandøren skal ske med en elektronisk betalingsform
»Betalingskort
»Overførsel via bank eller netbank
»Indbetalingskort
»Check (kun 2011)
5. Oplys din udgift til SKAT i slutningen af året via www.skat.dk/tastselv
Du skal indtaste din udgift på et særligt indberetningsmodul hos SKAT. Det kan du gøre hele året.
Se vejledning til indberetning hos SKAT her
Du skal bruge din dokumentation for arbejdet (se trin 3) og betalingen (se trin 4), når du indtaster udgiften.
SKAT overfører automatisk de indtastede oplysninger som et fradrag på din årsopgørelse. Udgiften til arbejdsløn bliver trukket fra det beløb, du skal betale skat af i det år hvor arbejdet er udført.
6. Gem dokumentationen for arbejdet og betalingen
Gem dokumentation for det udførte arbejde og betalingen i minimum tre år efter indkomstårets udløb.
Hvis dine spørgsmål ikke er blevet besvaret, kan du kigge i vores spørgsmål og svar, hvor du kan finde svar på de fleste spørgsmål om fradraget.
|
|
|
|
| Find håndværker eller service: |
|
|
|
|
Spørgsmål og svar:
|
|
|
| » Se 200 spørgsmål og svar her |
|
| Få en annonce her på siden |
Få en effektiv annonce på haandvaerkerfradrag.dk og få flere ordre i din virksomhed og nå ud til tusinder af besøgende.
8291 kontaktformidlinger siden 1. juli 2011.
» Kom igang her
|
|
|