Fradrag for energirenovering
Den nye regering arbejder i øjeblikket på at forhandle en energirenoveringsaftale i hus, som skal give fradrag for energirenovering på private boliger fra 2013 og 2014.
Der vil kunne søges om fradrag for energirenovering ved projekter med fokus på energibesparende foranstaltninger, og "ordningen skal baseres på objektive kriterier og være nem for borgere og
myndigheder at bruge og administrere," som det står beskrevet i regeringsgrundlaget 2011, udfærdiget af den nye socialdemokratiske regering.
Hvad vil der kunne opnås støtte til?
Der vil, ifølge Finansministeriet, blive udarbejdet en positivliste, der præciserer hvilke teknologier og bygningskomponenter, der ydes
tilskud til, samt fastsætter energimæssige krav til disse. Der kan eksempelvis være tale om følgende:
- Udskiftning og energirenovering af eksisterende vinduer og yderdøre til energieffektive vinduer og yderdøre.
- Øget isolering af tag, herunder ekstra isolering i forbindelse med tagudskiftning.
- Isolering af hulmur.
- Udvendig og indvendig efterisolering af ydervægge.
- Installation af varmepumpeanlæg, der kan tilsluttes vandbåret centralvarmesystem (ikke luft-luft) udenfor fjernvarmeområder.
- Installering af varmestyringsanlæg til regulering efter udetemperatur.
- Installering af solfangere på bygninger uden for fjernvarmeområder.
- Tilslutning til fjernvarme inden for fjernvarmeområdet (bortskaffelse af individuelle kedler).
- Etablering af varmegenvinding på eksisterende ventilationsanlæg.
Derudover kan der være tale om visse energibesparende tiltag, som er anbefalet i gyldigt energimærke eller
gyldig eftersynsrapport for ventilationsanlæg.
OPDATERING - OPDATERING - OPDATERING - OPDATERING
Regeringen har desværre valgt at skrinlægge projektet omrking det nye energitilskud til forbedringer af din private bolig. Der er derfor ikke muligt at benytte denne mulighed alligevel. Regeringen har i stedet valgt at genindføre håndværkerfradraget i 2013 og 2014
Står du overfor at skulle lave energiforbedringer på dit hus, kan vi anbefale dig at få lavet et gratis tagtjek, hvorefter du kan indhente et tilbud fra håndværkeren.
|
|
|
|
|